Sådan flyver min tid afsted

Goddag kære du på den anden side af skærmen!

Der er ikke meget arbejde i disse morgentimer på denne lørdag, og der er stille på kontoret, så jeg har tillusket mig et skrivebord og lidt tid til bloggen. Her er sjældent mange mennesker om lørdagen, for det er shabbat (sabbat, shabbos, shabbes eller שַׁבָּת‎), som er den syvende dag i ugen her i Israel, og det er en hviledag hvor (stort set) alle holder fri. Shabbat er den syvende og sidste dag i ugen, og er en jødisk tradition som håndhæves af de fleste israelere – både jøder og ikke troende. Men helt ærligt, hvem siger nej til en fridag?

Vi holder dog aldrig shabbat-fri, til gengæld er det begyndt at være en fast del af vores skema, at vi har fredags-fri. Wuhuu, det er en del af ugen jeg godt kan lide! Ikke fordi jeg ikke nyder arbejdet, men ærlig talt, så er det rart med en enkel ugentlig fridag. Og det er rart med lidt struktur, vi ved at vi kan planlægge noget om fredagen. Så får vi også tid til at forlade parken lidt, det holder lidt hårdt til hverdag, når vi arbejder både morgen og eftermiddag/aften. Vi har dog alligevel forladt parken i ny og næ, vi er ikke groet helt fast! Vi har blandt andet været på kikkert-jagt efter en Østlig Hvepsevåge og den anden dag tog vi dog en eftermiddagstur til Eilats Underwater Observatory, Marine Park, sammen med Chen og Thalia. Det var fedt! SÅ mange smukke og seje fisk, fine koraller og en masse andet spændende undervands-liv.

Med hensyn til fredags-fri, så var i går altså ingen undtagelse, vi havde for anden gang fri! Planen var egentlig at sove længe, altså få indhentet noget af det forsømte og måske bare forsøde morgenen ved ikke at sætte en alarm. Og så ville vi snorkle senere med Chen og Thalia. Meeen torsdag aften skrev jeg med Chen, og han fortalte om deres planer om at tage på morgentur til K82 for at se seje fugle, og vi skulle være velkomne til at tage med. Det kunne vi jo ikke sige nej til, selvom det betød at uret skulle sættes 04.45 fordi vi så blev hentet 05.20. Bwadr, hvad blev der af at holde fri og sove længe? Fridag plejer at være lig med søvn for ringmærkere, men vi følger jo ikke strømmen…

Vi satte uret til det urimeligt tidlige timetal og nåede lige et guffe lidt cornflakes og drikke en kop kaffe inden turen gik nordpå. Jeg sov lidt i bilen på turen, men den kolde ørken-morgen-brise vækkede mig brat, da vi trådte ud af bilen ved K81. Herfra gik vi til K82, hvor vi mødte en guide, vi kender, som guidede en gruppe israelske morgenfriske fugleinteresserede. Turen gik hertil, fordi der var set Tyknæbbet Lærke – en ny art for både Anders og jeg. Allerede kort efter vores ankomst hørte vi de spektakulære lærker kalde, og inden længe var en masse lærker i luften, heriblandt to unge tyknæbbede. Smukke i flugt, og selv de unge var forholdsvis nemme at kende. Det kan være rart med noget let genkendeligt i de tidlige morgentimer, selvom noget mere udfordrende kan være mindst lige så sjovt!
Vi gik videre sammen med gruppen mod en wadi ved K82. Vores dygtige guide fandt hurtigt endnu tre af de sjove lærker, men denne gang havde vi tre voksne i teleskopet. To hunner og en flot farvet han. Vi så dem godt i en rum tid, og bevægede os så ind i wadien og fik lidt morgenmad – eller kage…

Vi kom hjem omkring 11.30 og fik varmet lidt shakshuka, pita og humus som blev toppet med kikærter. Vi spiste alle fire og lige som Chen og Thalia tog af sted kom Doug og Ben. De to sidstnævnte er et par amerikanere, som bor med vores andre venner på en Field School i nærheden, og arbejder med tællinger i felten. De kører pt. rundt og kigger på fugle dagen lang, og inden længe skal den ene af den tælle høge i bjergene, tror jeg.
Nå men så skulle amerikanerne til at spise humus, og så var det jo lige hyggeligt at snakke med dem. Vi blev dog alle enige om at tage en middagslur, som for mit og Anders’ vedkommende ikke kunne blive mere end en time. Og før jeg kom ned i gear og havde fået snakket af, så havde vi kun en halv time tilbage at sove i… Så det blev ikke til mere, for vi skulle have skiftet et par spejlnet og have lavet aftentælling. Vi havde ikke helt fri, men det var også ok.

Dagene går hurtigere end jeg kan nå et blinke med øjnene lige nu! Det er nu en måned siden jeg var i Danmark, og det er slet ikke til at forstå, at der allerede er gået så lang tid. Det føles ikke som en måned siden, jeg var hjemme hos de kære. Men til gengæld synes jeg det er 100 år siden jeg forlod Ghana. Tid er en sjov ting, så konkret men til tider alligevel helt uhåndgribelig.

Nu har jeg spist en lille is og stjålet billeder fra Joachim, vores meget energiske belgiske ven, som tæller fugle i bjergene. Jeg har desværre ingen billeder at vise jer af lærkerne vi så i går, men det kommer forhåbentlig! Det var håbløst at tage billeder af fuglene med mit kamera, og Anders har ikke redigeret sine endnu. Men I kan få et par andre dejlige billeder!

God weekend til alle jer derude! 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s