Fuglefestivalen er skudt i gang!

Hverdagen kører derudad og vi har nu taget hul på fuglefestivallen her i Eilat. Eller festivallen startede i går, men vi har først rigtig mærket det i dag. Man kan læse lidt om arrangementet her på engelsk. Festivalen afsluttes d. 29/3 med et stort race ved navn Champions of the Flyway, som har til formål at samle penge ind til bekæmpelsen af illegal jagt og fangst af trækfugle, i år går pengene til Grækenland. Denne illegale fangst er noget jeg synes man har hørt mere om de seneste år, men noget vi helt sikkert bør have mere fokus på!
Anders har i den forbindelse meldt sig frivilligt til at tælle fugle på en af posterne på bjerget, og jeg vil derfor varetage ringmærkningen med vores chef, Noam. Så kan vores hollandske venner, som er frivillige i bjergene nemlig stille et hold, og måske indsamle endnu flere penge. Og som en lille bonus får de så lov til at drøne rundt i 24 timer og kigge på fugle. Jeg tror bestemt at alle er glade for løsningen!
Målet i år var at samle 50.000 dollars ind, og beløbet er allerede nået, men det skal ikke forhindre jer i at smide en spytklat efter projektet og hjælpe vores fugle, hvis I har lidt ekstra i denne måned. Det er bl.a. vores ynglefugle (specielt med fokus på sangfuglene), som projektet prøver at redde fra jægerne. Det skræmmer mig, at vi passer så ringe på vores natur, både fugle men bestemt også andre dyr og bare jorden i det hele taget. Og der er så mange løse ender, at det kan være svært at finde et sted at tage fat.

Vores lille sø, set fra turist-siden
Vores lille sø, set fra turist-siden. Ser man godt efter, på dette billede i liiidt tvivlende kvalitet, ser man en Pied Kingfisher sidde på pælen længst til venstre. Vi har to, som fisker i søen, meget fine fugle!

Nå men, det hele skal jo ikke handle om donationer og pengesager (eller illegal jagt af fugle for den sags skyld)! I dag har vi haft mange besøgende her på IBRCE, og så har vi haft godt med held i nettene. Vi kan nu mærke forårets komme, og har fanget over 100 fugle for første gang. Forårets har ladet vente på sig i usædvanlig lang tid i år. Jeg tænker om det er en forbandelse, der hviler over Anders og jeg!? Sidste år havde vi heller ikke for meget held i Skagen, sikke et sløvt forår! Men skidt pyt, fuglene skal nok komme i pæne antal, og vi får så mange seje fugle i hænderne, som vi kun kan drømme om at se hjemme i Danmark.

Blandt de mest spændende fugle i dag har vi haft Semi-collared Flycatcher Balkanfluesnapper, Masked Shrike Masketornskade, Subalpine Wabler Hvidskægget Sanger, som alle er seje arter vi har fanget i dag. Desuden har vi i parken set en utrolig flot han af arten (Rufous-tailed) Rock Thrush Stendrossel! SÅ flot, og vi så den rigtig fint i toppen af et træ, men havde desværre ikke kamera med, så jeg kan ikke fremvise billeder på bloggen. Til gengæld kan I via dette link se et meget fint eksemplar af en adult han, ligesom vi så.
Hvad jeg kan vise jer er et billede fra i går, hvor vi fangede to små søde spurve af arten Deadsee Sparrow, som på dansk hedder Dødehavsspurv. Vi fangede både han og hun, meget pædagogisk!

Hav en god aften kære læser, og tak fordi du stadig læser med!

Dødehavsspurv, hun
Dødehavsspurv, hun. Læg mærke til den fine lille gule plet på kinden.
Dødehavsspurv, han
Dødehavsspurv, han. En meget lille, men ufattelig fin spurv!!
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s