Få fugle, men masser af hygge

Jeg sidder her og tænker hvad der dog er blevet af tiden, sådan som jeg så mange gange før har skrevet til jer. Jeg spiser dåsemajs, fordi jeg er for doven til at lave mad. Nu tager jeg hul på dåsen med oliven, så snart er min computer en stor fedtet plamage. Men hva’ fa’en, jeg skal næppe vise min oliven-fedtede computer til andre det næste stykke tid!

Der har været sommer-lignende vejr her i Eilat den sidste tid, det vil sige omtrent 40 grader. Og vinden har vi ikke set meget til, så det har været bagende varmt for de små danske kroppe! Vores air-con har kæmpet en brav kamp for at køle vores lille container ned. At dømme efter udseende og lydniveau vil jeg gætte på, at den air-con er fra før min tid, så den har efterhånden lidt svært ved at følge med. Men vi knuselsker den alligevel for dens prisværdige indsats!
I nat skiftede vejret og temperaturen faldt. Jeg vil gå så langt som at sige, at det faktisk var køligt i morges! Jeg fik hvert fald gåsehud, da jeg sad på bænken og forsøgte at holde mig vågen, mens jeg sluprede min morgenmad i mig. Temperaturfald er normalt lig med flere fugle her, men med kun 21 fangede fugle i dag, kan man ikke ligefrem se store fremskridt. Vi er generelt i underskud af træk lige for tiden, enten lader fuglene vente på sig og tager sig god tid i Afrika, ellers er de alle trukket nord om os…. Noget tyder på, at flere end sædvanligt er trukket nord om os, men ikke alle fuglene er passeret endnu, så vi prøver at holde modet oppe! Det er lidt hårdt at skulle op kl. 5 for at fange 10-20 fugle i Eilats varme forår.

Siden I sidst har hørt fra mig har jeg været på tur nordpå med en af vores amerikanske frivillige, lært en masse om vadefugle, håndteret et par steppevåger (et par ordentlige krabater!!), købt en ny kikkert, holdt fridag fyldt med fugle med Anders og Joachim fra Belgien, spist ude med Anders og vigtigst af alt, så har jeg væltet mig i god mad i gode venners lag.
På vores fridag med vil tog  vi Joachim fra Belgien med på tur. Vi startede med at tage til Lotan, hvor vi blandt andet fandt lille fluesnapper. Det var den første for foråret, og de er ikke så almindelige her om foråret, så det var meget sejt! Om eftermiddagen tog vi op i bjergene og vandrede stepperne flade for lærker. Vi så ingen, men havde en fantastisk tur. Naturen i det her land er fantastisk, og når man er afsted med to dygtige unge herrer, så kan man vist ikke klage! Jeg lærer en masse og Anders sagde den anden dag, at han kunne se jeg var blevet en betydeligt bedre fuglekigger. Det begynder at tage fart, og det ender jo med, at jeg en dag bliver ret god. Jeg krydser fingrer og øver mig endnu mere. Hverdagen her giver mig i hvert fald mod på mere, det bliver kun sjovere jo bedre man bliver og det er fedt at kunne mærke en udvikling.

Vi har pt. gang i 14 dages arbejde i streg, og selvom det er spændende, så er det hårdt ikke at holde fri. Men vi er gode til at køre ud og spise falafel, og vi er gode til at gøre sjove ting, som nok skal forsøde hverdagen. I aften skal vi op til de andre frivillige, de plejer ellers at komme her, men vi skal op og spise hos dem denne gang. Og i morgen skal vi alle spise hos en lokal, som kommer her jævnligt.
Nu vil jeg sende lidt billeder jeres vej, og så tager jeg mig forhåbentlig sammen til at skrive igen inden alt for længe.

Anders på toppen

Joachim

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s